Udførelse af indfatningsvæg til aftalt tid og pris, tilpasning af maskiner og grej til forholdene, jet grouting i områder med lav loftshøjde.

Byggegrube Dansteel Frederiksværk, Sekantpæle,Jet grout søjler

Projektet

NMLK Dansteel, et stålværk beliggende i Frederiksværk, skal udvide deres kapacitet og vil bygge en ny ovn inde i en eksisterende 18 m høj produktionshal. Derfor skal der etableres en 7,65 meter dyb byggegrube. Indfatningsvæggen til byggegruben var planlagt udført som sekantpæle-væg. Hver pæl er armeret med 15 m HEB340 stålprofiler.

Udfordringen

Plads både i omfang og i højden stillede krav til de rigtige maskiner og løsninger. I størstedelen af hallen var lofthøjden 18 meter, men lokalt var højden 9 meter. Samtidig er koordinering og planlægning vigtig, da der skulle være plads til både materiel og materialer for alle igangværende processer. 

Løsningen

Under lofthøjden på 18 meter blev sekantpælene etableret af 2 stk. LB16 borerigge. Under lavere lofthøjde blev indfatningsvæggen lavet af jet grout søjler, og HEB profilerne blev delt på midten og sidenhen samlet med boltesamlinger under montagen.

Projekt-info

Ejer(e)

NMLK Dansteel, Frederiksværk

Keller forretningsenhed(er)

Keller Funderingsteknik, Denmark

Hovedentreprenør(er)

Arkil A/S, Greve